Sund vaniljeis
- Anne-Mette Jensen
- 17. jul. 2016
- 1 min læsning

Is er lækkert! Men efter at have spise en stor portion, måske endda som dessert efter 2 retter, kan man godt føle sig helt proppet, fordi is ofte er lavet på noget så fed som fløde.
Men men men, man kan faktisk lave sin egen is af frugt! den smager helt som en lækker softice, og man kan selv tilsætte sin ynglingssmag til denne grundopskrift - mums!
Ingredienser:
2 godt modne bananer
2 tsk. vaniljepulver
Sådan gør du: Bananerne skæres i stykker, lægges i en pose og fryses ned.
Når bananstykkerne er frosne, hakkes stykkerne i en minihakker med vaniljen, indtil konsistensen er cremet uden klumper.
Nu er vaniljeisen færdig! Isen er bedst når den lige er lavet.
NB: Tilsæt evt. frosne jordbær og hak dem med i minihakkeren for at få en lækker sund jordbæris. Du kan også vende nødder i som er hakkert og ristet, for at få en lækker crispy vanilje/nøddeis.
Comments